Forside » Arkiv

Indlæg fra Læserblogs

Læserblogs »

Delt af Jonas Hansen d. 16. november, 2009 | Skriv kommentar

Formanden for DSU Hillerød fortæller her hvorfor han stemmer personligt på Mikael Lemberg til byrådet i Hillerød.

Jeg har kendt Mikael i næsten 5 år. Igennem arbejdet i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom har vi lært hinanden godt at kende. Mikael er en mand med stor energi, har let til smil og ikke mindst har han en fantastisk evne til at få nye spændende ideer.

Jeg ville selv havde været en dårligere DSU-formand, hvis det ikke var for Mikael. Mikaels evne til samarbejde er meget professionel – han stiller krav, supplerer og er god til at rose andres arbejde.

Disse evner tager Mikael videre i hans kommunalpolitiske arbejde, hvor han igennem de sidste år har sat aftryk på kommunen og på partiets politik og organisation.

Mikael brænder for politik. Mikael har stået i spidsen for DSU’s 10 HilleRØD-principper og har vist at han tør tale visioner og værdier. Men det er ikke værdier det hele – Mikael formår at gøre visioner og værdier til konkret politik, både når det gælder ungdomshus i Hillerød og blandede boligområder, hvor der er plads til alle.

Når jeg de sidste mange måneder har brugt rigtig meget tid på at forberede valgkamp og gå på kampagne er det ikke kun fordi jeg ønsker et socialdemokratisk Hillerød, men fordi jeg igennem de sidste 5 år fået kendskab til en mand, som jeg stolt kalder min ven.

Stem på Mikael Lemberg d. 17. november!

Med venlig hilsen
Jonas Witt Hansen
Formand, DSU Hillerød


Læserblogs »

Delt af Anders Hjort d. 8. november, 2009 | Skriv kommentar

Anbefaling fra Direktør for Vækst & Viden Helsingør og tidligere formand for Hillerød Handelsgadeforening, Anders Hjort.

Jeg har fulgt Mikael på “nettet” i nogle år. Hans skarpe kommunikation og viden omkring de sociale digitale medier har altid slået mig som værende uovertruffen.

Da jeg for nogle måneder siden tog initiativ til at indgå et samarbejde med Mikael og hans virksomhed Social Synergi blev jeg kun bekræftet i min fornemmelse ved mødet med Mikael i øjenhøjde.

Rolig, velovervejet, professionel og med den kant og sunde dømmekraft som kun få er beriget med – og så i så ung en alder.

Gør dig selv den tjeneste – mød ham!

Mikael har min bedste anbefaling.

Med venlig hilsen
Anders Hjort
Direktør, Vækst & Viden Helsingør
Tidl. formand, Hillerød Handelsgadeforening


Læserblogs »

Delt af Zacharias Polonius d. 3. juni, 2009 | 1 kommentar

Facebook jungle

Mikael Lembergs nye hjemmeside her, har så mange funktioner og kan det som facebook ikke kan, nemlig at samle alle de forskellige social hjemmesiders funktioner og fordele på en side.

Lemberg.dk er i sig selv en revolution, indenfor hjemmesider.

Lemberg.dk prøver nemlig, ikke blot at gøre det interessant for læseren, at være på siden, men også at få læseren til at deltage på siden.

Og mulighederne er store, man kan både være en del af siden, bare ved at være på twitter, med sine små opdateringere, eller ved at skrive blogindlæg på siden om det man syntes er vigtigt, enten af politisk indhold, eller andre ting som vedrører ens hverdag.

Uanset hvordan man har lyst til deltage, så giver Lemberg.dk mulighederne for det, så som en ganske simpel lille politisk dreng, som elsker at sidde på nettet og blande mig i alting, er Lemberg.dk det perfekte sted for mig at være.


Læserblogs »

Delt af Zacharias Polonius d. 1. juni, 2009 | Skriv kommentar

eu-flag1Så er den sidste slutspurt inden valget den 7. juni gået igang, og vi skal vinde!

Der er nu 6 dage til at vi skal stemme om hvem der skal sidde i EU parlamentet, og derfor kan man mærke at medier, borgere og politikere er opsatte på valget.

Personligt har jeg været igang med valgkampen i 4 uger nu, så det skuffer sgu lidt, når det først er nu at folk får øjene op og komme i tanke om, “nåh ja jeg skal da også stemme”. Men det er nok typisk den danske befolkning.

Men nok brok herfra, for vi er nu i en slut spurt i en intensiv kamp for at vinde dette slag om EU. Valget handler om en simpel ting: Vil vi have et ansvarligt og stærkt rødt Europa, eller vil vi have et svagt og blåt Europa?

RØDT TAK!

Derfor skal vi give den ekstra meget gas her den sidste uge i valgkampen. GOD KAMP!!

Zacharias Polonius
Distriktsformand
DSU Nordsjælland


Læserblogs »

Delt af Jonas Hansen d. 23. maj, 2009 | 1 kommentar

HilleRØD - Ja tak!Selvom jeg lige nu står midt i en vigtig Europaparlamentsvalgkamp vil jeg alligevel bruge nogle minutter på at skrive mit første indlæg på Lemberg.dk. Som formand i DSU i Hillerød vil jeg løbende skrive indlæg om vores politiske arbejde.

Forberedelserne til efterårets kommunalvalgkamp startede allerede da sidste valgkamp sluttede. Allerede der gjorde vi os de første overvejelser omkring hvordan næste valg skulle forløbe.

Den vigtigste ting vi lærte var, at 3 DSU-kandidater til samme valg sjældent giver et godt resultat – kandidaterne tog simpelthen stemmer fra hinanden, og det endte med at Mikael blev førstesuppleant, mens ingen af de to andre kandidater kom rigtig tæt på. Siden kom som bekendt Mikael i byrådet da Nick Hækkerup blev valgt til Folketinget.

Derfor har vi i denne valgkamp valgt kun at have en kandidat fra DSU. Det betyder ikke at vi ikke støtter resten af holdet, for det gør vi. Men det betyder at Mikael er central del af vores arbejde.

Igennem de seneste år har vi brugt meget tid på lokale diskussioner og haft lokale oplægsholdere om bl.a. ungdomshus og kommunens økonomiske situation. På baggrund af de diskussioner har vi lavet de 10 HilleRØD-principper. Disse principper, hvor Mikael har været en drivkraft i udviklingen, bliver kernen i vores valgkamp, som vil gå under navnet ”HilleRØD – Ja tak!”.

I mit næste indlæg vil jeg fortælle mere om  arbejdet med vores 10 HilleRØD-principper. Vi glæder os til at diskutere en masse politik med Hillerøds borgere, og håber at rigtig mange Hillerød-borgere vil tage del i debatten!

Med venlig hilsen
Jonas Witt Hansen
Formand, DSU Hillerød