Sådan deltager du

Sådan deltager du med…

Baggrund

Filosofien bag Lemberg.dk er, at jeg vil sætte mine læsere i centrum. Som politiker er jeg et produkt af hvad venner, vælgere, kollegaer, journalister og mange andre siger om mig. Min bedste chance for indflydelse på dit indtryk af mig, får jeg derfor ved at lytte med, når du snakker om mig.

Derfor har jeg valgt at alle og enhver skal kunne udgive indhold på Lemberg.dk. Centrum for dette site er ikke længere min egen blog, men derimod alt det indhold, som du vælger at dele med mig og alle de andre læsere!

Du kan dele indlæg fra din egen blog og fra populære tjenester såsom TwitterDeliciousYoutube og Flickr, og det er super enkelt: Det eneste du skal gøre, er at tagge det du vil dele med ordet lembergdk (#lembergdk på Twitter), og så dukker det helt automatisk op her på Lemberg.dk i løbet af kort tid!

Jeg har kun tre krav til indholdet: Det skal være lovligt, det skal være relavant for os andre og du må ikke reklamere/spamme unødigt meget!

Du bestemmer selv emnet. Men det må gerne på en eller anden måde relatere sig til enten politik, Socialdemokraterne, Hillerød eller mig! :-)

Ellers er der frit slag i bolledejen. Du kan for eksempel dele links til interessante artikler med Delicious, skrive kommentarer til aktuel politik med Twitter, videoblogge med Youtube, eller dele billeder fra valgkampe og andet godt med Flickr. Skriver du et indlæg på din egen blog, som er relevant for os, kan du også vælge at dele det på Lemberg.dk – så får du selvfølgelig også nogle ekstra besøgende og kommentarer herfra. ;-)

Du kan se alle indlæg – både fra mig og fra andre læsere – i afsnittet “alle indlæg” midt på forsiden, eller du kan vælge at sortere efter hvilken delingstjeneste der er brugt, ved at bruge bjælken “læsernes indlæg” lige oven over.

Har du spørgsmål til hvordan du bruger sitet her, skal du ikke tøve med at spørge. Send mig en mail og jeg skal svare efter bedste evne!

God fornøjelse! Jeg glæder mig til at se hvad du vil bidrage med! :-)

 

PS: Det er en større omgang teknologi, der ligger under motorhjelmen på dette site, og derfor er det stadig i BETA-fasen. Det betyder at der kan opstå fejl fra tid til anden, som jeg håber du vil have overbærenhed med. Oplever du en fejl eller har du et problem, må du meget gerne sende mig en mail, så jeg kan få det udbedret med det samme. På forhånd tak for hjælpen! :-)


Skriv en kommentar!

Log ind med Facebook:

Eller udfyld felterne:

Du kan bruge følgende HTML:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>